Kræver en røgeovn godkendelse? 1-tons-grænsen

Et erhvervsmæssigt røgeanlæg kræver i Tyskland først godkendelse ved en produktionskapacitet på et ton kød- eller fiskevarer om ugen. Derunder gælder undtagelsen i bilag 1, nummer 7.5.2 i 4. BImSchV – det samme gælder for anlæg i restauranter. Ingen gårdbutik eller gårdslagter når denne mængde i normal drift. Det fritager dog ikke fra fødevarelovgivningen.

Vi hos Beelonia GmbH har siden 1880 bygget røgeanlæg i Beelen til netop denne størrelsesorden – og vi får spørgsmålet om godkendelse i næsten hver eneste rådgivningssamtale, oftest endda før spørgsmålet om prisen.

Senest opdateret: 30. juli 2026 · Forfatter: Michael Vering, Beelonia GmbH · Alle priser: Gældende fra juli 2026. Dette indlæg forklarer retsstillingen og erstatter ikke officiel eller juridisk rådgivning.

Læsetip: De pligter, der gælder uafhængigt af godkendelsesspørgsmålet, kan du læse om i indlægget HACCP ved rygning: Pligter og dokumentation for virksomheder. Hvordan investeringen kan betale sig, forklares i Finansiering af røgeanlæg, og den rette anlægsstørrelse finder du i indlægget om Anlægsplanlægning for slagtere.

Et hurtigt overblik

Spørgsmål	Svar
Hvornår kræves godkendelse?	fra 1 ton røget vare om ugen
Retsgrundlag	Bilag 1 nr. 7.5.2 i 4. BImSchV
Anden undtagelse	Anlæg i restauranter
Formel procedure	først fra 75 tons om dagen (nr. 7.5.1)
Forenklet procedure	mellem 1 t/uge og 75 t/dag (nr. 7.5.2)
Gælder uafhængigt heraf	Fødevarelovgivning: Registrering, hygiejnekursus, evt. autorisation

Fra hvilken mængde kræver et røgeanlæg en godkendelse?

Et røgeanlæg kræver først godkendelse ved en produktionskapacitet på et ton kød- eller fiskevarer om ugen. Det står i bilag 1, nummer 7.5.2 i den fjerde forordning til gennemførelse af den tyske forbundsimmissionsbeskyttelseslov (BImSchV). To tilfælde er udtrykkeligt undtaget: Anlæg i restauranter og røgerier under denne ugentlige mængde.

Forordningen er inddelt i to trin. Nummer 7.5.1 omfatter anlæg med 75 tons røget vare eller mere om dagen – det er industriel skala og kræver en formel godkendelsesprocedure. Nummer 7.5.2 omfatter alt derunder i en forenklet procedure, men undtager restauranter og de små røgerier fuldstændigt.

Mellem disse to tal er der et enormt spænd. Lige i den nederste ende, langt under godkendelsesgrænsen, arbejder hele det håndværksmæssige område: gårdbutikker, direkte salg, gårdslagtere, ørredopdræt og lystfiskerforeninger.

Hvad betyder et ton om ugen i praksis?

Et ton er 1.000 kg røget vare – om ugen, ikke om måneden. En fuldt lastet portion i en F6-100 rummer omkring 160 kg. For at nå grænsen, skulle en virksomhed altså køre omkring seks af den slags portioner igennem på en uge.

Ved varmrygning ville det teoretisk set være tænkeligt. Ved koldrygning er det ikke: En rå skinke hænger ikke i røgen i timer, men i dagevis, med hvilefaser mellem rygningerne. Hvis du koldryger skinke og bacon, kan du nå en, måske to portioner på den samme uge.

Regn selv efter for din egen virksomhed: Hvor mange kilo ryger over disken hos dig om ugen? Ved direkte salg ligger dette tal typisk i det tocifrede til lave trecifrede område. Godkendelsesgrænsen er altså ikke bare lige akkurat ikke nået, men er mange gange længere væk.

Hvilke undtagelser gælder derudover?

Ud over mængdegrænsen undtager forordningen anlæg i restauranter. Og godkendelsespligten forudsætter som udgangspunkt, at et anlæg forventes at blive drevet på samme sted i mere end tolv måneder. Hvis en virksomhed driver flere anlæg, lægges deres kapaciteter sammen.

Tolvmånedersperioden står i § 1, stk. 1, 1. punktum i forordningen. Det er grunden til, at kørbare røgeanlæg falder uden for godkendelsespligten – ikke hjulene i sig selv, men den faktisk skiftende placering. Hvis du driver et kørbart anlæg i årevis på samme plads i den samme hal, kan du ikke påberåbe dig denne undtagelse. Det er en regel for mobil brug, ikke et smuthul.

Vigtigere for voksende virksomheder er sammenlægningen: Ifølge § 1, stk. 1, skal der tages udgangspunkt i det juridisk og faktisk mulige driftsomfang for anlæg drevet af samme operatør. Hvis du over årene udvider til tre eller fire ovne, bør du holde øje med den samlede kapacitet.

Hvad gælder ud over miljølovgivningen?

Fritagelsen for godkendelse ifølge BImSchV vedrører udelukkende immissionsbeskyttelsen, altså røg og lugt. Registrering af virksomheden, hygiejnekursus og, afhængigt af omfanget, en fødevaregodkendelse påvirkes ikke heraf. Det er andre myndigheder, der er ansvarlige, oftest Fødevarestyrelsen.

Disse to retsområder bliver ofte forvekslet. I praksis betyder det: Selvom dit anlæg ikke kræver en miljømæssig godkendelse, skal du registrere din virksomhed hos fødevaremyndighederne, før du sælger røgede varer. Hvad der præcist kræves i dit tilfælde, afhænger af omfanget og salgsformen og kan variere afhængigt af regionen.

Uafhængigt af begge dele er der bygningsmæssige spørgsmål: røgudsugning, aftræk, og eventuelt en ændring af rummets anvendelse. Disse punkter afklares med den lokale bygningsmyndighed, og de bør undersøges før købsbeslutningen – ikke bagefter. Det rum, hvor anlægget senere skal stå, skal opfylde andre fødevaremæssige krav end en lade, hvor der tilfældigvis er plads.

Hvornår spørgsmålet alligevel bliver relevant

Ikke enhver bekymring er ubegrundet – men selve godkendelsespligten er det oftest. Emnet bliver relevant i tre situationer: når en virksomhed driver flere anlæg parallelt, og den samlede kapacitet nærmer sig et ton; når naboer klager over røglugt, for så undersøger myndigheden den konkrete gene uafhængigt af godkendelsesspørgsmålet; og når et rum for første gang bruges til fødevareforarbejdning, fordi byggeloven så kommer i spil.

I disse tilfælde kan det betale sig at ringe til den lokale miljømyndighed i kommunen, før der investeres. I alle andre tilfælde er spørgsmålet afklaret på to minutter.

Ofte stillede spørgsmål om godkendelse

Tæller flere røgeovne sammen?

Ja. Ifølge § 1, stk. 1 i 4. BImSchV skal der tages udgangspunkt i det juridisk og faktisk mulige driftsomfang for alle anlæg fra samme operatør. Hvis du driver flere ovne parallelt, skal du lægge kapaciteterne sammen – og ikke se på hvert anlæg for sig.

Gælder 1-tons-grænsen også for fisk?

Ja. Forordningsteksten nævner udtrykkeligt kød- eller fiskevarer. For et ørredrøgeri gælder den samme grænse som for en gårdslagter. Ved fisk er afstanden til grænsen som regel endnu større, fordi en portionsørred kun vejer få hundrede gram.

Hvad gælder for kørbare røgeanlæg?

Godkendelsespligten forudsætter, at anlægget forventes at blive drevet på samme sted i mere end tolv måneder. Et anlæg, der faktisk skifter placering, falder uden for pligten. Hvis du driver et kørbart anlæg permanent på samme plads, kan du ikke påberåbe dig dette.

Erstatter fritagelsen for godkendelse den fødevaremæssige registrering?

Nej. Miljøbeskyttelse og fødevarelovgivning er adskilte retsområder med forskellige myndigheder. Registrering, hygiejnekursus og, afhængigt af omfanget, en autorisation skal afklares uafhængigt af BImSchV.

Hvem er ansvarlig for godkendelsen?

Inden for miljølovgivningen er det som regel den lokale miljømyndighed i kommunen eller byen, og ved større anlæg den regionale myndighed. Ansvarsområderne er reguleret af delstatslovgivningen og varierer mellem de tyske delstater.

Kilder og fagligt grundlag: Fjerde forordning til gennemførelse af den tyske forbundsimmissionsbeskyttelseslov (forordning om godkendelsespligtige anlæg), bilag 1 nummer 7.5.1 og 7.5.2 samt § 1 stk. 1, hentet via gesetze-im-internet.de den 30. juli 2026. Portionsangivelser fra Beelonias produktdokumentation (gældende fra juli 2026). Fremstillingen forklarer retsstillingen generelt; vurderingen af det enkelte tilfælde påhviler den ansvarlige myndighed.